Enten – og eller + Mens vi venter

  • Enten – og eller + Mens vi venter
  • Kultur- og samfundskritik
  • Ulrich Horst Petersen
  • 272 sider
  • ISBN 9788793844025


Kultur- og samfundskritik

Denne lille bog om ligevægt indeholder såvel dagbogslignende notater som længere essayistiske stykker om politik og kultur. Bag det hele ligger det grundlæggende spørgsmål:  Hvad vil det sige at være menneske? 

Det er et spørgsmål, som har optaget forfatteren lige fra begyndelsen – og som burde optage flere i demokratierne, hvis demokratiet skal have en fremtid.

Bogens anden del med titlen Mens vi venter tager udgangspunkt i den mærkelige sommer 2018. Her søger forfatteren svar på det spørgsmål, den stillede: Hvad er det virkelige problem i jordens opvarmning og klimakatastrofen?

De svar, Ulrich Horst Petersen finder undervejs i sin søgen, adskiller sig helt sikkert fra dem, man ellers får i relation til de problemer klimaforandringerne rejser. Så hvis du selv søger svar på det spørgsmål, og måske selv har svært ved at forstå, hvordan en vidunderlig sommer kan være en katastrofe, er Mens vi venter nødvendig læsning – mens vi venter.


Om forfatteren

Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter til en lang række bøger og tillige cand. jur. Var i mange år embedsmand i den danske centraladministration.