Solisten

  • Solisten
  • Roman
  • Nina Bolt
  • 250 sider
  • ISBN 9788793844018


Roman

Anna, en indtil for nylig aktiv – men nu forhenværende – solofløjtenist i symfoniorkesteret, er på vej til Wien. Med sig i bagagen har hun foruden en stor sorg sin bærbare computer. Hun er i gang med at skrive en roman biografi om komponisten Beethoven, og på computeren ligger en masse noter om den døve komponist. Hun skal ned og foretage yderligere research før hun kan færdiggøre bogen. 

Hjemme i København har Niels, hendes mand, travlt med at anmelde koncerter- han er en respekteret og frygtet musikanmelder. Han venter også spændt på hvad hun har fundet ud af i Wien. For ikke så længe siden var de sammen om projektet. Men på grund af travlhed har han måttet overlade det til Anna der også har mere tid nu. Hun har opsagt sin stilling i Symfoniorkestret. På grund af arbejdspres har hun begrundet opsigelsen. 

Men den egentlige grund har hun ikke fortalt nogen. Og den er en helt anden.

Hjemme genoptager Anna kampen mod den følelse af afmagt der præger hendes hverdag. Tingene tager først en drejning, da hun kontakter sin tidligere spillelærerinde Nellie som hun ikke har set, siden hun blev optaget på Musikkonservatoriet.


Om forfatteren

Nina Bolt har skrevet en lang række romaner. Senest udkom klimaromanen Oversvømmelsen (2015). Pressen skrev bl.a.

”Nina Bolt fanger den accelererende magtkamp () med psykologisk tæft for fordommenes blinde vinkler og uvidenhedens tavse ræsonnementer. () Uhyggen siver som ildelugtende mosevand ind gennem væggene.”
Jyllands-Posten

”En medrivende læseoplevelse med elementer af gotisk uhygge og med naturen som spændende kulisse for det psykologiske drama.” 
Litteratursiden