
- Store forventninger
i Europa 1999-2019 - Af Geert Mak
- ca. 560 sider.
- Pris 350 kr.
- ISBN 9788793844070
Store forventninger er fortsættelsen af den enormt succesrige Europa – en rejse gennem det 20. århundrede, som udkom på dansk i 2013 – og trykt i adskillige oplag. Senere blev tv-serien i 12 afsnit og med Geert Mak i hovedrollen som
fortæller sendt i flere omgange på DR2.
Europa handlede om det 20. århundrede, og hvordan den i mange henseender grufulde periode, præget af to verdenskrige, har formet os. Store forventninger handler om de to første årtier i det 21. århundrede. Den nye bog, som på få måneder har solgt 160.000 eksemplarer i Holland, tager tråden op, hvor Europa sluttede – i 1999.
Mak beskriver i suveræne rejsereportager på kryds og tværs af det europæiske kontinent atmosfæren og stemningen omkring århundredskiftet, den optimisme der herskede, men som efterhånden forsvandt – følelserne i forbindelse med euroens indførelse, følgerne af angrebet på Twin Towers, forholdene i Østeuropa og Rusland, bankkrisen, USA, Nordeuropa versus Sydeuropa, flygtningene og det tumultariske Brexit.
Om forfatteren
Geert Mak (f. 1946) er journalist og forfatter. På dansk er ud over Europa – en rejse gennem det 20. århundrede udkommet Min fars århundrede, En hund på en isflage og USA – en rejse.
Pressen skrev om Europa:
»Et mesterværk . . . Bogen samler hele kontinentet og hele århundredet.« – POLITIKEN.
»Årets allerstørste læseoplevelse og et uomgængeligt hovedværk om vores verdensdel.«
– INFORMATION.
»Geert Mak er den historielærer, vi alle burde have haft.«
– FINANCIAL TIMES